Frandses Frænde Fortegnelse

Indgang
Slægterne
   Adslev-slægten
   Slægten Fisker
   Aarslev Mølle
      Møllen
      Møllerne
      Adslev-slægten på møllen
   Als skole - oversigt
   Træskomagerne fra Himmelbjerget
   Slesvigeren i Hvolbæk
   Valgmenigheden i Bering
Personerne
Lokaliteterne
Brugere
Log ind

Kontakt Frands:
post[snabela]frands.dk
Mobil: 23 24 63 76

 

 

Møllerne

I bogen Brabrand og Aarslev Sognes Historie bind III (med 28 illustrationer) af August F. Schmidt, eget forlag, Brabrand 1939, kan der om Aarslev Mølle læses nedenstående. Som det fremgår, træder vores familie ind i møllens historie i 1882, da Søren Frederik Hansen overtager den. Den første møller, der nævnes, Rasmus Andersen har ikke noget med vores familie at gøre:

   Aarslev Vandmølle ligger godt en km Syd for True Vandmølle. Volbæk flyder her under Aarhus-Silkeborg Landevejen, der blev anlagt i 1854. Stenene til Viadukten har tilhørt et Oldtids Dyssekammer! Her i den dybe Eng nær op ad en stor Færdselsaare kunde den dygtige Rasmus Andersen (c: Ras Kræmer) se, at en Vandmølle kunde faa en ideel Plads. Den Grund, han udvalgte til Anlæg af en Mølle, ejedes af Gaardejer Rasmus Jensen, Aarslev Skovgaard (Mtr. Nr. 14a). Han havde en datter, Ane Dorthea Rasmusdatter, som han godt vilde have afsat til den energiske Ungkarl. Ras Kræmer var imidlertid forlovet med Stænderdebuteret Jesper Sørensens Datter Ane Jespersen fra True. Overleveringen fortæller nu, at Ras kunde faa et Stykke Jord og Sumpen langs Volbæk samt 52 Rigsdaler af Rasmus Jensen paa Aarslev Skovgaard, hvis han vilde gifte sig med Datteren Ane Dorthea. Dette fordelagtige Tilbud tog Ras Kræmer imod. Han blev saa den 30. Maj 1854 viet til Ane Dorthea Rasmusdatter. Han var født 1822, hun i 1829. Ane Jespersen i True forblev derimod ugift alle sine Dage. Ved sit Giftermaal blev Rasmus Kræmer Svigersøn til den Mand, hvis anden Datter Bodil Kirstine i 1862 blev gift med Hans Pedersen Kjeldsen, der i 1876 begyndte Aarslev Sav- og Hammerværk. Rasmus Andersen fik Skøde paa Aarslev Mølle 30. Januar 1856. Muligvis er Møllen blevet bygget allerede i 1854, da dens første Ejer blev gift med Datteren fra Aarslev Skovgaard. Afgøres kan denne Sag næppe, saa vi maa i Fremtiden holde os til 1856 som Aaret for Oprettelsen af Aarslev Mølle og Bageri. Møllebygningerne blev opført bag Dæmningen, der gaar tværs over Dalen og ved sin Opstemning danner den smukke c. 1 Tdr. Land store, rørkransede Mølledam. Faldhøjden for Vandet er her 9 Alen. Foran Møllebygningerne, langs med Vejen Nord paa til Fiskeparken og Stenlejet, blev bygget et Beboelseshus beregnet til en gift Møller – eller Bagersvend. Hovedbygningen blev opført parallelt med Hovedlandevejen paa et jævnt Areal, der var fremkommet ved Bortkørsel af Fyld fra den høje Skrænt til den mægtige Vejdæmning over Volbækdalen. Stuehuset her var oprindelig en Bindingsværksbygning, men i Begyndelsen af 1870’erne blev den ombygget og forsynet med Grundmur. Hovedbygningen ligger paa Mtr. Nr. 14c af Aarslev. Nord herfor findes et Areal, som har Mtr. Nr. 14e (tilskødet 1861). Længere i Nord er en Parcel, som Ras Kræmer købte fra Mtr. Nr. 13 (nu det ene af Aarslev Skovgaards Mtr. Nr.). Aarslev Mølles Lod har Mtr. Nr. 13i. – Paa den anden Side Volbæk hører Arealer til Aarslev Mølle, der har Mtr. Nr. 5y, 5i, 5ae og 5ar af Brabrand. Disse Parceller er alle købt fra den gamle Brabrand Degnelod, der havde Mtr. Nr. 5a. I 1909 blev Mtr. Nr. 5o solgt fra Møllen, og Bygningen Volbækhus opførtes her. En Engparcel, Mtr. Nr. 1k af Brabrand, blev i 1874 købt fra Brabrand Præstegaard. Parcellen findes tæt Øst for Constantinsborgvejen og ud mod Søen. Ialt hører der i 1939 c. 11 Tdr. Land (Agerjord, Eng, Vand, Have, Byggeplads etc.) til Aarslev Mølle og Brødfabrik. -Møllebygningerne er jævnlig blevet udvidede og moderniserede. Der er i Møllen installeret en 24 HK Mias Motor. Et Bageri (det tredje, der i Tidens Løb er blevet bygget ved Aarslev Mølle) blev i 1908 opført Nordøst for Mølledammen. Hovedbygningen fik i 1914 en Tværfløj bygget til, samtidig med at den gamle Fløj langs Hovedvejen blev moderniseret.
   Rasmus Andersen ejede Aarslev Mølle og Bageri fra 1856 til 1882. I 1864 tjente han sine første store Penge, da han solgte Brød til Tyskerne. Det næste store Beløb kom han i Besiddelse af, da han i 1875 solgte sin Part af Aarslev Teglværk til Hans Broge for 20,000 Kr. Rasmus Andersen var musikalsk, han lavede selv ”Fioliner”. Han var en af de gammeldags Fritænkere; efter en Disput nægtede Pastor P. Nordentoft Thomsen at tage ham til Alters. Hans Yndlingsband var ”Fanden Klinkmæ”. Efter at have afstaaet Møllen slog han sig ned i en Villa paa Skovvangsvej tæt Øst for Hans Broges Bopæl. Herfra flyttede den gamle velhavende Møller til Aarhus (Guldsmedgade), hvor han døde over 80 Aar gammel i Begyndelsen af dette Aarhundrede.
   Søren Frederik Hansen, der i Efteraaret 1882 købte Aarslev Mølle af Ras Kræmer, blev født i Hørret 1842. Han var frivillig med i Krigen 1864. Han var senere Elev på Testrup Højskole, blev Ejer af Beder Mølle og flyttede saa til Aarslev Mølle i 1882. Hans Hustru, Ane Kristensen (1848-1888), var en Gaardmandsdatter fra Fløjstrup. Hun var i sin Ungdom Elev paa Vallekilde Højskole. Søren Hansen blev tidlig stærkt paavirket af Otto Møller i Gylling. Det grundtvigske Præg var fremherskende – og er det stadigt – i Hjemmet i Aarslev Mølle. Tidligt meldte Søren Hansen sig ind i Bering Valgmenighed, en Forbindelse der stedse er levende. – Søren Frederik Hansen døde 13. December 1920. Han havde dog allerede 1. Juni 1909 solgt Aarslev Mølle til sin Søn Hagbart Christian Hansen, født 12. Februar 1877 i Beder Mølle. Hagbart Hansen gik i Brabrand Privatskole (II, 130-31), og var efter sin Konfirmation Elev paa Kolt Fortsættelsesskole. Senere var han paa Ry og Askov Højskoler. For sin praktiske Uddannelses Skyld var han en tid paa et Bageri i Aalborg og paa Sønder-Stenderup Mølle. Derefter var han Bestyrer på Ormslev Mølle. Siden 1899 har han uafbrudt været hjemme paa Aarslev Mølle. I 1901 blev han gift med Line Søgaard fra Strands. Hun døde i 1906. 1909 blev han gift 2. Gang med Ingeborg Søndergaard fra Faartofte ved Thisted. Hagbart Hansen har i høj Grad været fremme i det kommunale Liv og i Aarenes Løb besiddet en Mængde Tillidshverv. Han stiftede i 1907 Jydsk Landbagerforening og var dens Formand i en længere Aarrække fra 1907. 1921-24 var han Sogneraadsformand for Brabrand-Aarslev Kommune. I denne Periode fik han Lejlighed til at være med til at faa afviklet ”Lyngby-Enklaven” oppe ved Tovsgaard. Han havde ogsaa den Glæde som Sogneraadsformand at holde Afsløringstalen ved Festen i 1923, da der i Brabrand Bakker blev rejst Hans Broge en Mindesten (I, 69). 1922-35 var han Medlem af Aarhus Amtsraad (jfr. Aarhus Amtstidende 28. Februar 1935). For Bering Valgmenighed var han Formand 1925-27. Bestyrelsesmedlem i 17 Aar for Brabrand Elektricitetsværk (Formand i tre Perioder), Medlem af Brabrand Haandværker- og Borgerforenings Bestyrelse i en Aarrække(Formand i to Perioder), Formand for Brabrand sønderjydske Forening i en Aarrække, i Bestyrelsen for Brabrand Foredragsforening, saa længe den eksisterede o.s. fr. Hagbart Hansen er en meget veltalende Mand, en dreven Debattør og har altid med Rette nydt Befolkningens Tillid. I Forbindelse med Aarslev Mølle og Bageri driver han en Foderstofforretning samt en Fabrik for Æglægningsfoder. Det højeste Antal Beskæftigede paa Aarslev Mølle og Bageri var 14 Personer og 4 Brødvogne. Nu er der her ansat 10 Personer, medens Brødvognenes Antal stadig er det samme (jfr. ”Danske Møller” 1934, S. 380-81). Aarslev Mølle ligger i sjældent kønne Naturomgivelser (se Illustrationer i I, 62-63). Udsigten fra Mølledæmningen i Nord til ”Løjtnantens Have” er ikke mindst en Sommeraften, naar Myggene sværmer over den fiskerige Mølledam, af megen Skønhedsvirkning. En Spadseretur forbi Møllen ad dens Markvej Nord paa hen i Marken mellem Aarslev Skov og Volbækdalen er ogsaa egnet til at sætte Sindet i Stemning, idet man ikke kan undgaa at glæde sig stærkt over den prægtige Natur, man færdes i her og har for Øje.-

Ovenfor omtalte Søren Frederik Hansen, der købte Aarslev Mølle i 1882, samt hans hustru Ane Hansen, født Kristensen er Emil Blichfeldt Sørensens tip-tipoldeforældre.

En enkelt lille pertentlig rettelse til teksten er, at Søren Frederik ikke er født i Hørret, men i Ravnholt Skov i Tiset Sogn - ifølge kirkebøgerne.

Der findes et enkelt billede af Søren Frederik, hvor han ses sammen med sin søn Hagbart og dennes familie, tre generationer af møllere:


Ca. 1910. På www.danskebilleder.dk er teksten til billedet: ”Mølleriejer og amtsrådsmedlem Hagbart Hansen (1877 12/2 – 1949) med hustru Ingeborg Marie Søndergaard (de to bageste), farfar Søren Frederik Hansen (1842 3/2 – 1920 13/12) og børnene Tage, Carita, Børge, Anna og Vagn”. Billedet er udlånt af Brabrand-Årslev Lokalarkiv. Klik på billedet for bedre opløsning.

 

Af Hagbart Hansen, der var en offentlig person, findes en del billeder:


Hagbart Hansen ca. 1930. Billedet er udlånt af Brabrand-Årslev Lokalarkiv. Klik på billedet for bedre opløsning.

 


Karrikatur af Hagbart Hansen ca. 1933. Billedet er udlånt af Brabrand-Årslev Lokalarkiv. Klik på billedet for bedre opløsning.

 


Aarhus Amtsraad. Hagbart Hansen ses som nummer 4 fra venstre. Billedet udlånt af Brabrand-Årslev Lokalarkiv (der også ved hvornår det er taget). Klik på billedet for bedre opløsning.

 


Et billede fra dengang man gik med hat. Man genkender Ingeborg og Hagbart Hansen ca. midt i billedet. Billedet udlånt af Brabrand-Årslev Lokalarkiv (der også ved hvornår og i hvilken anledning, billedet er taget). Klik på billedet for bedre opløsning.

 

Hagbart Hansen var Emils oldefar Helge Rasmussens morbror Hagbart og hed sådan også imellem Helges børn. Helges familie havde jævnligt kontakt med morbror Hagbart. Min mor Benny, f. Rasmussen fortalte, at da Helge var indlagt på hospitalet i Aarhus, boede Helges kone Hertha Rasmussen, f. Fisker og Benny hos morbror Hagbart, når de besøgte Helge.

Efter at have forfattet det første udkast af mit lille papir om Årslev Mølle i november-december 2011, besøgte jeg min morbror Folmer Rasmussen og tante Inger den 26. februar 2012 for at høre, om morbror Folmer havde nogle kommentarer til mine skriverier.

Morbror Folmer husker Årslev Mølle som det bedste sted, han kunne komme som barn. Morbror Hagbart (Folmers far Helges morbror) og moster Ingeborg (Helges tante – det er åbenbart almindeligt i Østjylland at anvende moster og faster om tanter) var dygtige, kreative og elskelige mennesker, ligesom deres børn også var.

Hertha og Helge og børnene besøgte jævnligt møllen. En gang var Helge, Sølver, Gunnar og Folmer på besøg. Folmer var ikke sammen med sin far og sine brødre, men tog del i møllens liv sammen med Hagbart og hans sønner. Han tog med Hagbart i bil ind til Brabrand for at besøge kroen, hvor Hagbart regelmæssig kom og drak en øl eller to. Folmer fik en sodavand. Når Hagbart kørte hjem igen, foregik det i langsomt tempo. Landbetjenten kendte godt Hagbarts vaner, men accepterede dem – selvfølgelig under forudsætning af, at han kørte ordentligt hjem fra kroen! På hjemvejen kom Hagbarts søn Tage forbi på sin motorcykel. Han kørte tur med hunden, en mynde, der ikke havde besvær med at løbe fra Hagbarts bil.

Hjemme på møllen bød moster Ingeborg på aftensmad. Hun undskyldte dog; hun havde ikke fået købt ind, de måtte nøjes med det eneste, hun kunne servere, medisterpølse. Folmer og de andre drenge gjorde store øjne, for dem var medisterpølse søndagsmiddag. Heller ikke sodavand havde moster Ingeborg fået købt, ”kan børnene ikke dele en øl?” spurgte hun Hagbart. Drengenes øjne voksede yderligere, og de drak den serverede øl med større nysgerrighed og spænding end behag.

Møllen og det tilhørende bageri havde adskillige vogne, som kørte på brødruter og andre ærinder. En dag var Folmer med Vagn, den ældste søn, rundt på en tur. Da de kom hjem, spurgte Hagbart Folmer hvordan turen var gået og hvor de havde været. Folmer redegjorde for turens forløb. Vagn sagde aldrig noget – han blev kaldt Den tavse Dansker, og Hagbart benyttede sig af lejligheden med Folmers besøg til at få lidt mere at vide, end han ellers ville have fået.

Drengene og andre besøgende på møllen kunne også tage bussen ind til Aarhus for at opleve noget der. Bussen kostede ikke noget for folkene på møllen og deres besøgende. Det var et arrangement, Hagbart havde med busselskabet. Bussen havde endestation ved møllen, og arrangementet var betaling for bussens brug af møllens jord til holde- og vendeplads.

Om Hagbart Hansen skriver Brabrand Borgerblad den 17. juni 1949:

Dødsfald

Hagbart Hansen er afgået ved døden på Århus Amtssygehus og gravsat på Bering Kirkegård. Som personlighed har han været et væsentligt træk i Brabrands fysiognomi. Han ejede en rig begavelse og en betydelig energi: dette i forbindelse med et vennesælt væsen og stor talerdygtighed gjorde ham selvskreven til at blive sine standsfællers og medborgeres tillidsmand på mange felter. I dagbladene er der ved denne lejlighed og her i bladet ved tidligere lejligheder bragt udførlig personalia. Her skal blot peges på, hvad han har virket i vor by. Som sognerådsformand fra 1921-25 arbejdede han energisk for at tilvejebringe en sundere økonomi inden for den kommunale styrelse. Fra 1922-35 var han medlem af Århus amtsråd. Han har siddet i bestyrelsen for Elektricitetsværket i 17 år. Desuden har han været et interesseret medlem af bestyrelserne – og i perioder formand – for Sønderjydsk Forening, Håndværker- og Borgerforening, Brabrand foredragsforening. Den påvirkning, han i sin ungdom fik under sine højskoleophold, slap ham aldrig. Han var medlem af Bering valgmenighed og en tid formand. Hagbart Hansen havde den sorg at miste flere af sine børn som voksne. Han efterlader sig foruden sin hustru en søn og tre døtre.

Hvis billedteksten til familiebilledet af møllerne længere oppe er korrekt, er mindst to af Hagbart Hansens sønner døde imellem 1910 og 1949, mens mindst en pige er kommet til. Den overlevende søn er Vagn Søgaard Hansen. Dennes mor er Hagbart Hansens første hustru Line Søgaard, der døde i 1906. Vagn Søgaard Hansen blev født den 17. april 1903, og ifølge oplysninger fra Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv drev han møllen fra faderens død og indtil han begik selvmord den 23. juli 1957.

Om møllens videre skæbne kan man læse på Brabrand-Årslev Lokalarkiv på bagsiden af det billede af møllens hovedbygning, som er vist på dette link:

Aarslev Vandmølle, som var det oprindelige navn på møllen, blev startet I 1854 af Rasmus Andersen (kaldet Ras Kræmer). Ret hurtigt blev navnet ændret til Aarslev Mølle og Bageri, idét man udover almindelig mølledrift også bagte brød til videresalg. Møllen eksisterede i over 100 år, idét den først blev nedlagt i 1958. Bygningerne blev købt af Brabrand-Årslev Kommune, og året efter – 1959 – blev møllen samt bygningen på billedet revet ned. Billedet viser møllens hovedbygning – administrationsbygning – som udover kontorlokaler også indeholdt en større lejlighed til ejeren Hagbart Hansen. I den høje bygning til højre var der på 1. sal en lejlighed, der var lejet ud og beboet til kun kort tid efter nedrivningen var besluttet.
Pladsen foran bygningen var i øvrigt holdeplads for Strandsgaards rutebiler, der på flere ture kun kørte til og fra netop Aarslev Mølle – øvrige ture gik til og fra Årslev.

Disse sparsomme oplysninger om møllens endeligt antyder en tragedie for den sidste møller. Aarslev Mølle har uden tvivl som så mange andre små virksomheder på den tid ikke kunnet klare sig, tiderne krævede større enheder, i dag er selv Aarhus Olie – der jo minder lidt om Aarslev mølle i virkeområde - ikke længere en selvstændig virksomhed. Man kan gætte på, at Vagn Søgaard Hansen oplevede møllens nedgang og fald som et personligt nederlag og drog en skæbnesvanger konsekvens heraf.

På Brabrand-Årslev Lokalarkiv går det rygte, at Vagn uretmæssigt blev beskyldt for at have leveret nogle varer af ringe kvalitet. Den beskyldning kunne han ikke leve med.

I 1958, efter Vagns selvmord, besøgte morbror Folmer moster Ingeborg på møllen. Efter hvad hun fortalte, var møllen gået fallit på grund af for mange udeståender, der ikke kunne inddrives. Moster Ingeborg var vred på bogholderen, der havde været for flink til at give kredit til møllens kunder blandt de omkringboende landmænd, som købte grovvarer på møllen.

Søg person:
Søg lokalitet: