Frandses Frænde Fortegnelse

Interview af Frøken Kandborg

Denne samtale, som mine forældre optog på bånd, fandt sted i Slesvigerhuset i 1964. Til stede var min far Knud Peter, min mor Benny, Frøken Kandborg, datter af Søren Kandborg, Knud Slesvigs faste makker i vejarbejdet, samt husets daværende beboere, Ida og Thorvald Hansen. Desuden deres datter, der var udviklingshæmmet.

Samtalen på båndet er ind imellem vanskelig at følge med i. De mange mennesker taler i munden på hinanden og der bliver tysset på den udviklingshæmmede datter, der larmer. Både start og afslutningen af båndet er ret aprupt. Noget er sandsynligvis gået tabt.

Her er, hvad jeg mener at kunne høre på båndet:

Frk. Kandborg:

Nå. Nånå.

Knud Peter:

Nu kommer der flere fremmede.

T. Hansen:

Nej, jeg har en bror, der er tømrer.

Frk. Kandborg:

Nå.

Ida Hansen:

Kom ind.

T. Hansen:

Han bor nede i Skårup.

Frk. Kandborg:

Nå, nede i Skårup.

T. Hansen:

Ja.

Frk. Kandborg:

Nå. Jo. Ja.

Ida Hansen:

Der er en der skal snakke med dig.

T. Hansen:

Hvad hus havde I så i Fruering dengang, du?

Ida Hansen:

Der er en, der skal snakke med dig.

Frk. Kandborg:

Ja. Vores hus det ligger der omme ved Fruering. Men nu bor vi i Århus.

T. Hansen:

Ja, men boede De ikke hos (?) i Fruering. Hvad hus var det?

Frk. Kandborg:

Det er .. det er forneden. Nede ved den (?), der hedder (?) Kender De den? Det er lige overfor kirkegården.

Frk. Kandborg:

Går den nu?

Benny:

Ja ja.

Knud Peter:

Ja.

Frk. Kandborg:

Kendte De nogen af Knud Slesvigs børn?

Ida Hansen:

Ja, se, der jo en, der bor i Ebeltoft, ikke?

Knud Peter:

Ja, Arne..

Ida Hansen:

Ja.

Knud Peter:

Andersen, ja.

Benny:

Ja, men det er ikke Knud Slesvig. Det er Knud Andersen. Det er Knud Andersens.

T. Hansen:

Det er ikke Slesvig.

Knud Peter:

Jo, det er det jo altså på en måde. Det er Knud Slesvigs barnebarn jo. Ham Arne der. Han har været her også, ikke?

Ida Hansen:

Jo, han har også været her.

Knud Peter:

Ja. Har han været her i mellemtiden vi har været her?

Ida Hansen:

Nej, han har kun været her en gang.

Benny:

Han er vel født her?

Knud Peter:

Han er født her.

Ida Hansen:

Ja, det var nemlig det han ville se det, fordi han er født her.

Frk. Kandborg:

Ja, for Knud Slesvigs søn Knud, som jeg er lige gammel med. Han byggede et hus ved Stilling. Og blev gift og boede der i mange år til han døde. Han døde vist temmelig ung.

Knud Peter:

Knud Andersen?

T. Hansen:

Nej.

Knud Peter:

Nej det gjorde han ikke.

T. Hansen:

Nej, han var da gammel.

Knud Peter:

Han er død for en ...

T. Hansen:

Halv snes år siden.

Knud Peter:

Ja. Ca. ti år siden.

Frk. Kandborg:

Nå. Ikke mere?

T. Hansen:

Sønnen han driver jo forretningen videre.

Knud Peter:

Ja. Ernst.

T. Hansen:

Ja.

Knud Peter:

Ja.

Frk. Kandborg:

Er det ikke længere siden Knud døde?

Knud Peter:

Nej.

T. Hansen:

Nej det tror jeg heller ikke.

Knud Peter:

Det er det ikke. Det er cirka ti år siden.

Frk. Kandborg:

Ja, for hans hus det ligger der ved Stilling.

Knud Peter:

Ja.

Frk. Kandborg:

Pænt hus.

Knud Peter:

Ja.

Frk. Kandborg:

Han blev murer.

Knud Peter:

Ja, ja, han var murermester.

Frk. Kandborg:

Og byggede selv det hus.

Knud Peter:

Ja.

Frk. Kandborg:

Og Knudsine, det var hans mor. (tager sig i det) Nej hans søster.

Knud Peter:

Hans søster.

Frk. Kandborg:

Og det var Deres..

Knud Peter:

Det var min mor, ja.

Frk. Kandborg:

..mor. ja.

Knud Peter:

Og de er jo allesammen født her i huset.

Frk. Kandborg:

Her i huset, ja.

Knud Peter:

Ja. Så nær som de to første af Knud Slesvigs børn, det var jo hende Kristine..

Frk. Kandborg:

Ja.

Knud Peter:

..og Marie,

Frk. Kandborg:

Ja.

Knud Peter:

de er født i Haderslev eller..

Frk. Kandborg:

Nå, i Haderslev.

Knud Peter:

Ja.

Frk. Kandborg:

Nå.

Knud Peter:

Men så er det jo så, at de andre..

Frk. Kandborg:

Det var jo Kristine, der blev gift til Vitved.

Knud Peter:

Ja.

Frk. Kandborg:

Med en stor gårdmand.

Knud Peter:

Ja.

Frk. Kandborg:

Ja. Og Knudsine? Hvor boede hun så?

Knud Peter:

Hun boede i Svejbæk til sidst.

Frk. Kandborg:

Hvor?

Knud Peter:

Svejbæk.

Frk. Kandborg:

Svejbæk.

Knud Peter:

Ja.

Frk. Kandborg:

Nå.

Knud Peter:

Og død og begravet i Silkeborg.

Frk. Kandborg:

Ja. Jo.

(uro)

Benny:

Ja, men nu med hensyn til møblement og stuernes indretning og så videre dengang Knud Slesvig boede her. Altså den her væg, den..

Knud Peter:

Den gik lige ud her.

Benny:

Den gik lige ud.

Frk. Kandborg:

Ja.

Benny:

Hvad havde de så i det her rum? Havde de stue her?

T. Hansen:

Ja, det har de da haft.

Knud Peter:

Ja. Her har de haft pæn stue.

T. Hansen:

Den her den er ikke lavet noget om før vi begyndte at lave om her.

Knud Peter:

Nej.

Benny:

Nej.

Knud Peter:

Nej det har sådan været pænstue.

(uro)

Frk. Kandborg:

Nej, for I har jo bygget det der til.

T. Hansen:

Ja. Og vi har taget der med også.

Frk. Kandborg:

Ja.

Benny:

Var stuen kun hertil?

Knud Peter:

Det fag der.

T. Hansen:

Den var kun dertil.

Knud Peter:

Det fag.

Benny:

Det fag mindre.

?

?

T. Hansen:

Ja, ja.

Knud Peter:

Ja.

Benny:

Havde han så et lille rum herude bagved, han .. en slags værksted eller sådan noget?

Frk. Kandborg:

Det kan jeg såmænd ikke huske hvordan det har været indrettet. Der har jo været en stue også.

T. Hansen:

(?) .. Det er ud til gangen, det der.

Knud Peter:

Det er ud til forgangen.

T. Hansen:

Det er ud til forgangen det der.

Frk. Kandborg:

Nå, det er ud til gangen.

Knud Peter:

Ja.

Frk. Kandborg:

nå. Ja for det er vel nok et pænt hus.

Knud Peter:

Ja.

Frk. Kandborg:

Der har det jo ikke .. der har jo været en stue på hver sin side, ikke?

Knud Peter:

Ja.

Frk. Kandborg:

Der, som der var.

Knud Peter:

Der har været stue der, og så har der jo været soveværelse til den anden side. Til højre.

Frk. Kandborg:

Ja. Og så køkken bagved. Det har været der, ja.

Ida Hansen:

Ja altså, ligesom det er nu. Den bette stue her, og så køkken. Formentligt.

Frk. Kandborg:

Ja.

Ida Hansen:

Ellers kom de jo også lige ind i køkkenet

T. Hansen:

Her var jo så et vindue, altså dengang det var skillet fra herned.

Knud Peter:

Ja.

T. Hansen:

Der sad så et vindue ind til det kammer der var der.

Ida Hansen:

Ja, det kan vi jo se på billedet. Der.

Knud Peter:

Nå, tror du, at der var ligefrem sådan et lille værelse ind der, i det fag der?

T. Hansen:

Ja, der var to. Der var to.

Knud Peter:

Ja.

T. Hansen:

Der var et til ligesådan ude i gangen.

Knud Peter:

Nå, det var der.

T. Hansen:

Ja, ja.

Knud Peter:

Sådan to små kamre, de havde der.

T. Hansen:

Ja. (?).

Ida Hansen:

Jamen - kan De så huske noget om .. Har der så ikke været en dør ind.

T. Hansen:

Her.

Ida Hansen:

Fordi der var nemlig en trappesten udenfor her.

Frk. Kandborg:

Jo. Det synes jeg da.

Ida Hansen:

Der har nu ikke sat et vindue i vores tid, men der var altså en trappesten udenfor.

Knud Peter:

Javel. Ja. Men tror du ikke det har været sådan ligesom et bette værksted eller sådan noget, han har haft der eller..

T. Hansen:

Der var da en her engang, han sad og kostede derinde. Det kan jeg da huske.

Frk. Kandborg:

Ja, det gjorde han da vist også.

T. Hansen:

Ja, ja. Men hvem det var..

(uro)

Frk. Kandborg:

.. så flittige allesammen. Jeg kan da huske, at min far lavede de der løber (?), man bruger til at lave tørv i. Og sildesko (?) og sådan noget. Det flettede de.

T. Hansen:

Hvornår rejste han herfra?

Frk. Kandborg:

Jeg kan huske at, fra brugsforeningen, der fik vi også papir hjem. Vi lavede poser til brugsforeningen. Jeg kan huske, at vi børn vi hjalp til.

Benny:

Nå, med at lime poserne sammen?

Frk. Kandborg:

Ja. De her hvide poser.

Benny:

Ja.

(uro)

Frk. Kandborg:

I kan rigtig få blomsterne til at gro her på landet.

Ida Hansen:

Jaa. Sådan da.

Frk. Kandborg:

Det kan det da.

Ida Hansen:

(?).. lige så godt inde i byen, hvor der er gas.

Frk. Kandborg:

Nej, det det, der er bedst.

T. Hansen:

Hvornår rejste han så herfra?

Frk. Kandborg:

Hvem mener De?

T. Hansen:

Kandborg.

Frk. Kandborg:

Ja. De købte jo det hus i Fruering, det er jo mange mange mange år siden. Der var jeg jo ikke mere end.. min bror, han var to år, han er 73 nu. Så kan I regne ud, hvor lang tid det er siden. Der var han bare en bette dreng på to år.

Benny:

Ja, så er det jo altså 71 år siden. Det vil sige, det var i '93.

Frk. Kandborg:

Det skal nok passe.

Benny:

Hvor gammel var De da?

Frk. Kandborg:

Ja, jeg er ni år yngre end min bror. End min yngste bror. Eller ni år ældre.

Benny:

Ja. Så har De jo altså været 11 dengang.

Frk. Kandborg:

Ja, det skal nok passe.

Benny:

Når han har været to.

Frk. Kandborg:

Og han var to.

Benny:

Ja.

Frk. Kandborg:

Og der var jo så flere der imellem. Og der kom vi derop. Fordi Mor ville så gerne have en ko og malke. Da havde de jo køer. Der var 5 tønder land.

Knud Peter:

Jamen det derover, det er også en landejendom.

T. Hansen:

Hvad for en?

Knud Peter:

Den.. Kandborgs.

T. Hansen:

Nej, den her henne?

Knud Peter:

Ja, er det ikke?

T. Hansen:

Nej.

Knud Peter:

Nå, er det..?

Det er den (...) der ligger her henne.

Knud Peter:

Nå det er det ikke. Nå, jeg troede, det var en landejendom.

T. Hansen:

Var der jord til den dengang?

Frk. Kandborg:

Nej.

T. Hansen:

Nej. Det er den i Fruering, der var.

Fru Kandborg:

Bare en stor have. En dejlig have. Nej, vores far han gik jo på arbejde. Sammen med Knud Slesviger, der boede her. De slog sten sammen.

Knud Peter:

Ja, vi skulle jo have Dem til at fortælle noget, frøken Kandborg.

Frk. Kandborg:

Jamen det kan jeg ikke, for ..

Knud Peter:

Hvad De kan huske sådan herfra.

Frk. Kandborg:

Jeg kan ikke huske noget herfra. Vi gik jo i skole.

Ida Hansen:

Var det så også heroppe i Fruering?

Frk. Kandborg:

Til Thøgersen.

Ida Hansen:

Fruering Skole.

Frk. Kandborg:

Fruering Skole. Vi hørte jo til Fruering kirke.

Ida Hansen:

Jaja.

Frk. Kandborg:

Ja. Nej der er jo ikke noget at fortælle der fordi at der flyttede vi jo så til Fruering og blev der.

Benny:

Jo, men De har jo da fortalt nogle småting, det her med De rendte over en nat.

Frk. Kandborg:

Nå, jamen det var jo mens jeg var mindre.

Benny:

Ja.

Frk. Kandborg:

Ja. Jeg kunne jo så godt lide at lege med pigerne herovre. Og da.. det har mor fortalt mig, det kunne jeg såmænd ikke sådan huske, der rendte jeg herover og put (?) mig ind.

Ida Hansen:

Om natten?

(?):

Ja, vi tænkte jo nok det var ..(?)

Frk. Kandborg:

Ja det ved jeg ikke, det har jo selvfølgelig .. Der er jo noget, der hedder de lyse nætter og sådan, det ved jeg så ikke hvornår det har været.

Knud Peter:

Nej. Det er godt nok ikke nem. Der skal jo nok være sådan vis, som De kan sige om det, men det er bare med at få dem frem.

Ida Hansen:

Jamen kan De så huske om vejen, har den så gået ligesådan som den gør nu?

Frk. Kandborg:

Ja. Det har den. (..) smut op til Brugsen.

Ida Hansen:

Og også så her hen?

Frk. Kandborg:

Så kom vi jo derhenne fra. Til Brugsen. Men husk på, jeg var jo kun en lille pige, jeg kan ikke huske ret meget fra den tid.

Benny:

Hvad spiste man dengang? Flæsk? Mælkegrød?

Frk. Kandborg:

Ja. Det bedste vi kunne få, det var kartofler og persillesovs og flæsk. Risengrød også. Vi fik dejlig mad.

Benny:

Boghvedegrød?

Frk. Kandborg:

Jae. det kender vi da godt.

Benny:

Havde De juletræ?

Frk. Kandborg:

Nej. Det lavede vi selv da. Vi pyntede selv det juletræ. Med hjerter og kræmmerhuse og.. jeg ved så ikke hvor vi fik granerne fra. Det kunne vi hente ude fra skoven ikke? nja, det ved jeg ikke om vi kunne. Men som mindre, da havde vi ikke juletræ. Det var først, da jeg blev sådan lidt større.

Benny:

Nå.

Frk. Kandborg:

Ja. Det var først, da vi kom til Fruering. Efterhånden som vi blev store. Sammen med andre. Da havde vi juletræ.

Benny:

Ja, for Knud Slesvigs har vel haft det noget lignende som hjemme i Deres hjem?

Frk. Kandborg:

Det havde han sikkert. Det har været noget.. de har..

Benny:

Det er jo den samme indtægt, de har haft, og omtrent de samme..

Frk. Kandborg:

De kom jo sammen til at spille kort. Knud Slesvig der og far og mor.

Knud Peter:

Frøken Kandborg vil De ikke godt sådan ligesom holde Dem nok så tæt til .. den ligger jo der på bordet. Sådan noget! Sådan. Det er godt.

Frk. Kandborg:

Jeg synes jo ikke jeg kan være noget særligt ved den der bog I skal have skrevet.

Knud Peter:

Jo. Jo.

Benny:

Den ene lille ting med den anden.

Knud Peter:

Jo, der er så.

Benny:

Der kommer altid noget.

Frk. Kandborg:

Nah..

Knud Peter:

Ja, der.. Jo der gør så. Jo, hvis De bare kan huske sådan lidt fra barndomstiden, ja alt muligt hvordan og hvorledes. Det er ligegyldigt hvad det er.

Frk. Kandborg:

Ja, vi legede sammen.

Knud Peter:

Ja, og det må..

Frk. Kandborg:

Vi havde ikke andet legetøj end hvad vi selv lavede.

Nej.

Frk. Kandborg:

Vi spillede pind. For eksempel.

Knud Peter:

Ja. Det kunne jeg godt tænke mig. Det har I brugt meget dengang.

Frk. Kandborg:

Det er vel nok morsomt.

Benny:

Ih, det har jeg også gjort.

Knud Peter:

Jaja, det ...

Frk. Kandborg:

Vi legede købmænd, og vi lavede jo selv vægt, sådan sat over to sten.

Knud Peter:

Jaja.

Frk. Kandborg:

Og vi lavede jo selv kræmmerhuse og, og så var der en, der var købmand, og de andre kom og handlede, og det var jo sand og småsten og sådan noget de ..

Knud Peter:

Jaja. og der jo også sådan noget som med skolegangen her hvordan De har.. og hvem De har gået i skole sammen med her fra huset dengang.

Frk. Kandborg.

Jeg har jo gået sammen med Knud. Vi er jo de .. jævnaldrende. De andre er jo lidt ældre.

Knud Peter:

De er lidt ældre, ja.

Frk. Kandborg:

Ja. Og vi gik op til Fruering Skole. Til Thøgersen.

T. Hansen:

Jeg tænker hun har gået i skole sammen med en arbejdsmand i Virring. Niels Hansen du.

Frk. Kandborg:

Hvad for noget siger De?

Knud Peter:

Niels Hansen. I Virring. Mener Thorvald Hansen, at De har gået i skole sammen med en.

Ida Hansen:

Gik de ikke i Fruering også?

T. Hansen:

Jo de gjorde. (?) De har jo også boet her (?) engang.

Ida Hansen:

Nej, frøken Kandborg er ældre.

T. Hansen:

Ja, hvad var det, hun var?

Ida Hansen:

Hvad er det, De er i alder?

Frk. Kandborg:

Jeg er 83.

Ida Hansen:

Ja. Nej så er han ligegodt ikke så gammel.

T. Hansen:

Jamen det er noget der fra da.

Benny:

Nu siger De, de kom sammen og spillede kort..

Frk. Kandborg:

(?) .. med Hvolbæk og Thomas Poulsen (?) er gået sammen med mine brødre. og de er jo.. og nu er han.. min ældste bror i Amerike er 87. Og det er Thomas Poulsen også.

Knud Peter:

Ja.

Frk. Kandborg:

ja. Men sådan gik jo vores dage. Med at..

Benny:

Nu siger De, de kom sammen og..

Frk. Kandborg:

Selvom vi ikke sådan kommet så forfærdelig meget her andet end at vi legede ude.

Knud Peter:

Ja.

Benny:

Så Deres forældre, de spillede jo kort sammen med Knud Slesvig.

Frk. Kandborg:

Ja, vores forældre.

Benny:

Ja.

Frk. Kandborg:

Ja.

Benny:

Hvad med at synge? Hvad sang de? Kunne de synge?

Frk. Kandborg:

Jaja. De kan tro, de kunne synge. De sang, ja de sang mange ting.

Benny:

Hjalmar og Hulda og sådan noget?

Frk. Kandborg:

(ler)

Benny:

Krigssange? Dengang jeg drog afsted? Nej?

Frk. Kandborg:

Vores far han var jo med i '64. Min far.

Benny:

Ja. Det var Knud Slesvig jo også.

Frk. Kandborg:

Ja, han var med i '64.

Benny:

Ja.

Frk. Kandborg:

Vi har lige set den her film, der hedder Tina. Og den handler jo der fra '64-krigen, hvor man ser de samme uniformer, som vores far havde.

Benny:

Ja. Ja.

Knud Peter:

Ja.

Frk. Kandborg:

Ja. Den opfriskede jo meget, den film. Det var en god film.

Knud Peter:

Har vi set den?

Benny:

Nej.

Knud Peter:

Nej, det synes jeg godt ikke.

Benny:

Men jeg har læst bogen. det er Herman Bang.

Frk. Kandborg:

Jeg tror, den går endnu i Århus.

Benny:

Den går også endnu i Aalborg.

Frk. Kandborg:

Den gik i fire uger, og vi sagde, sådan en film den går ikke ret længe. Men den gik på fjerde uge.

Knud Peter:

Ja.

Frk. Kandborg:

Jeg ved ikke, om den er flyttet ud til Hørning.

Ida Hansen:

Er det den, Lone Hertz hun spiller med i?

Benny:

Ja

Frk. Kandborg:

Jeg ved ikke engang hvem Knud blev gift med.

Knud Peter:

Ved De ikke det?

Frk. Kandborg:

Nej. For der var jeg jo ung. Der var vi rejst til Fruering, så gik forbindelsen tabt her.

Knud Peter:

Ja.

Frk. Kandborg:

Men jeg ved, når vi kom til Fruering og gik til Stilling til (?) der ligger hans hus der. Lidt før vi kommer til Stilling.

Knud Peter:

Ja.

Frk. Kandborg:

Og hvor alle de andre børn er, det ved jeg ikke. Det aner jeg ikke. Anne Kristine, der blev gift der til Vitved.

Knud Peter:

Ja.

Ida Hansen:

Har hun så nogle efterkommere i Vitved nu?

Frk. Kandborg:

Det ved vi ikke.

Knud Peter:

Ja, det har hun, det vil sige det har hun ikke.

T. Hansen:

Det er noget af Sigurds familie, er det ikke?

Knud Peter:

Hvad for noget?

T. Hansen:

Det er da noget af Sigurds og Ernst.

Knud Peter:

Sigurd? Hvor er han henne?

T. Hansen:

Ja, han har boet oppe ved Korsvejen.

Knud Peter:

Bor han her?

T. Hansen:

Ja, Sigurd Sørensen.

Knud Peter:

Nå, gør han? ja, for han er jo altså også ud af den her familie jo. Men det ikke jo .. nu snakker vi jo om at .. med hende Kristine der i Vitved, der blev gift med en gårdmand. De fik ingen børn selv. Men de tog så en søsterdatter til dem og det er en søster jo til Sigurd. De er to brødre der, der hedder Sigurd og Aksel. Men Sigurd ham har jeg altså ikke set i mange år

T. Hansen:

Det er min svoger.

Knud Peter:

Er det din svoger?

T. Hansen:

Ja. Han er gift med min søster.

Knud Peter:

Nånå. Ja der kan man se.

Benny:

Vi er lige ved at blive i familie

Knud Peter:

Det bliver familie det hele når det kommer til stykket. Jamen det.. sådan er det jo for det er, det er jo ikke til at undgå.

T. Hansen:

Nej, men jeg ved ikke hvordan det griber ind deroppe, men jeg ved nemlig at når det er sådan, at de snakker om den her murer, der hedder Knud, Knud murer...

Benny:

Jamen Sigurd, det må jo være din fætter.

Knud Peter:

Ja. Det er det da. Og hans mor hed Ane og hun døde som en trediveårig..

T. Hansen:

ja, han blev vel gift igen.

Knud Peter:

Ja, så giftede skrædderen der, han giftede sig jo så igen, og for øvrigt er hun måske levende endnu.

Ida Hansen:

Ja. Skrædderens anden kone. ja hun er levende.

T. Hansen:

Ja, hun er levende endnu. Men han er død.

Knud Peter:

ja, han er død. Og der havde de så .. jeg ved i hvert tilfælde to piger. Men om de havde flere, det ved jeg ikke.

T. Hansen:

Der har også været Arne.

Knud Peter:

Arne, ja. Det er også af den, ja. Af den .. hold der.

T. Hansen:

Nej Arne, var det ikke den første kone?

Ida Hansen:

Jo.

T. Hansen:

Arne og så Sigurd, de er da helsøskende, er de ikke?

Knud Peter:

Nej, det tror jeg ikke.

T. Hansen:

Er de ikke?

Knud Peter:

Jeg har aldrig vidst andet end at der var Aksel og Sigurd og Marie.

T. Hansen:

Nå.

Ida Hansen:

Jamen er det så Marie, er det så hende, der er født op i Vitved?

Knud Peter:

Ja. Det er så.

Benny:

Hvad var det så med ham oldefar?

Ida Hansen:

Jo Arne, jo han er også af det hold, for han var nemlig ikke ret stor, dengang at moderen døde, efter hvad jeg kan huske.

Knud peter:

Nå. Jamen det kan godt være.

Ida Hansen:

Ja.

Knud Peter:

Det kan godt være.

Benny:

Ham oldfar, du snakkede om.

Knud Peter:

Jamen det er en hel anden gren. Det kommer ikke det her ved. Det kommer ikke det her ved. Nej nej nej. Det er på fars side. Det andet her det er jo på mors side.

Benny:

Nej, ham der gik oppe i gården i de her bukseforklæde.

Knud Peter:

Nååh. nå nå nå. Ja, det er altså skrædderens far. Han hed Søren Peter. Sørensen. Altså Aksels.. Nej, nu siger du Sigurd, ham kender du. Sigurds bedstefar, han hed Søren Peter. Og se, han var jo altså, hvad skal vi sige, fra det.. den generation der, som Knud Slesvig, der boede i huset her, jo. Det er det samme. De var jo altså, hvad skal man sige, jævnaldrende, har de jo så været. Nå, og Sigurd han bor her oppe?

T. Hansen:

Han bor ved Virring Korsvej.

Knud Peter:

Han bor ved Virring Korsvej, og han er gift med din søster?

T. Hansen:

Ja.

Knud Peter:

Ja. Jeg kan ikke vide hvordan hans bror Aksel så, om han blev gift og..

T. Hansen:

Jojo.

Knud Peter:

Han fik jo en bette landejendom henne i Boes.

T. Hansen:

Jaja. ja.

Knud Peter:

Og der bor han måske endnu?

Ida Hansen:

Nej, de flyttede..

T. Hansen:

Hvor flyttede de hen?

Ida Hansen:

Ja, hvor er det, de flyttede hen? Det har da været mens vi har boet her i..

T. Hansen:

Ja.(?). De første åringer her, da var vi gerne sammen med dem oppe ved Sigurds, du ved, når der var konfirmation og sådan noget. Så var de så med der. Men nu er det jo mange år siden.

Ida Hansen:

Jeg tror da det er (?) eller Fredericia, det tror jeg da det er.

Knud Peter:

Nej. Hm, det var sjov nok.

Frk. Kandborg:

Kender De Knud Slesvigs familie?

Ida Hansen:

Nej, det gør jeg ikke.

Frk. Kandborg:

Næ, for De er yngre. Det kan De jo slet ikke.

Ida Hansen:

Nej.

Frk. Kandborg:

Men det hus derovre, hvor mange har boet der så?

Ida Hansen:

Ja de har sørme været mange i den tid, vi kan huske.

Frk. Kandborg:

Nå.

T. Hansen:

Jamen dengang De så boede derhenne, i det hus derhenne, var det så Rakjær Krags hus dengang også? Det herhenne?

Ida Hansen:

Om det hørte under gården ude i Lykkesholm?

T. Hansen:

Kan De ikke huske den?

Frk. Kandborg:

Nej. Jeg ved ikke af, vi hørte under noget.

Ida Hansen:

Ja for han ejede det jo dengang Thorvalds far...

T. Hansen:

Dengang vi boede derhenne, da ejede han huset. Rakjær Krag.

Frk. Kandborg:

Hvad for noget?

Ida Hansen:

En Rakjær Krag, der har en gård her mellem Hvolbæk og Skårup der hedder Lykkesholm.

Frk. Kandborg:

Ja, Rakjær.

Ida Hansen:

Ja. Ja ham kan De jo da nok også, for han .. ja nu er han altså død, det er ikke uden, hvad er det, halvandet år siden.

Frk. Kandborg:

Ja Rakjær. Rakjær og min bror og Thomas Poulsen, de tre der, de var altså gode venner. De gik i skole på samme tid og var så dygtige til at regne alle tre.

Ida Hansen:

Jo.

T. Hansen:

Ejede han huset dengang?

Frk. Kandborg:

Og eh.. men, vi hørte ikke under nogen ting. Det ved jeg ikke, hvordan de har fået det hus. Det ved jeg ikke spor om. For de har jo kendt.. de er jo kommet til at kende hinanden i Hvolbæk, de har jo tjent på hver (?) gårde. Og mor hun stammede jo fra Fruering. Og hun .. hendes mor, næ hendes far døde og hun kom til Randløv Skole, og de beholdt hende. Så blev hendes.. næ, det var hendes mor, der døde. Det var faren, der blev gift igen så med.. og så (?) og så var det hun ville gerne have det gamle hjem, det købte far så dengang, det der med jord til. Ja. og da flyttede vi her ovre fra. Da var min yngste bror to år, og jeg har jo så været en 10-11 år.

Knud Peter:

Du ryger måske også?

Frk. Kandborg:

Det var jo vores barndom.

Ida Hansen:

Ja, det var andre tider.

Frk. Kandborg:

Ja.

Benny:

Nu sådan som med tøj. Syede mødrene det selv, ja det gjorde de vel nok, men hvor fik de tøjet fra? Købte de det færdigt eller..

Frk. Kandborg:

Nej, mor hun købte og syede selv til drengene. Og hun syede bukser til far.

Benny:

Gjorde hun det.

Frk. Kandborg:

Ja, det gjorde hun.

Benny:

Nå.

Frk. Kandborg:

Hun havde en maskine. Så hun holdt.. hun gik både på arbejde og holdt drengene.. (uro). Jeg var den eneste pige.

Benny:

Når de skulle handle, så var det vel i Skanderborg de tog ind.

Frk. Kandborg:

Så gik vi til Skanderborg. Gik.

T. Hansen:

Det gjorde mor da også dengang vi boede derhenne. Hun gik også til Skanderborg. (?).. en gang eller to om ugen.

Knud Peter:

Ja.

Frk. Kandborg:

Mor var jo så glad for hun kom til Fruering. Så boede vi jo lige ved siden af kirken. Og mor hun har jo altid været flittig. Hun holdt grave i stand deroppe og fik lidt for det, to kroner om året.

Benny:

To kroner om året? Hvad var daglønnen dengang? Hvad fik ..

Frk. Kandborg:

Da kunne de leve for 25 ører om dagen.

Ida Hansen:

En hel familie?

Frk. Kandborg:

Ja.

Benny:

Hvad fik Deres far og Knud Slesvig i ugeløn?

Frk. Kandborg:

De tjente jo godt ved det her stenslagning.

Benny:

Jamen hvor meget er godt?

Knud Peter:

En krones penge om dagen.

Frk. Kandborg:

De rejste jo ud og somme tider både otte og ti dage og blev væk. Til Horsens for eksempel.

Ida Hansen:

Sådan for at hugge sten til?

Frk. Kandborg:

Ja. Og køre en hel masse op (?). Og det blev jo så betalt bedre.

Benny:

Jamen gik de ikke også på arbejde ved bønderne?

Frk. Kandborg:

Hvad for noget?

Benny:

Gik de ikke på arbejde ved bønderne?

nej, det gjorde far ikke .. jo somme tider. Tærskede.

Ida Hansen:

Med plejl?

Knud Peter:

Ja.

Frk. Kandborg:

Og mor hun.. de har også hjulpet til på gårdene.

Knud Peter:

Jamen nu dengang, bagte de selv rugbrød og sådan noget i Deres barndom?

Frk. Kandborg:

Hvad da?

Knud Peter:

Bagte de selv rugbrød for eksempel.

Frk. Kandborg:

Ja.

Knud Peter:

Det bagte de selv.

Frk. Kandborg:

Jaja

Knud Peter:

Ja, for..

Frk. Kandborg:

Vi havde en ovn, den er nok derhenne endnu. Tror De ikke?

Knud Peter:

Jamen det har det jo også været herude, sådan en åben ovn. ja.

Frk. Kandborg:

(?).. hvor mor hun bagte rugbrød og sigtebrød og franskbrød og bryggede øl.

Benny:

Lavede lys? Nej, det var petroleumslamper.

Frk. Kandborg:

Ja.

Benny:

Det var petroleum.

Frk. Kandborg:

Det var petroleumslamper. Pæne petroleumslamper.

T. Hansen:

Det var det jo også henne i det andet hus derhenne, dengang vi boede derhenne, det var åben skorsten derhenne.

Knud Peter:

Nå det var det.

T. Hansen:

Jaja.

Frk. Kandborg:

Da var der ikke noget der hed elektriske (?).

Ida Hansen:

Nej, for elektrisk, det har vi selv lagt ind her siden vi er kommet.

Frk. Kandborg:

Ja, det vil jeg godt tro, I har. Ja.

Ida Hansen:

Ja.

Knud Peter:

Er det en jernbjælke, I har herover?

Frk. Kandborg>:

I har vel nok lavet det hyggeligt her.

T. Hansen:

Ja.

Knud Peter:

Nå.

Ida Hansen:

Ja vi har også sat alt for meget på det. Vi kunne lige så godt have bygget et nyt hus.

Knud Peter:

Ja, det er kostbart sådan at bygge om. Det er det.

Frk. Kandborg:

Men så det gamle hjem vi fik i Fruering, det byggede far så op. Jeg har.. en af mine brødre var murer. Og han byggede det hus en vinter, Han blev murer. Så det er jo nyt. Det blev jo nyt dengang så. Men det kommer jo ikke det her ved her.

Knud Peter:

Jo, det gør det jo, sådan set, for det er jo alligevel..

Frk. Kandborg:

Fordi vi kan jo ikke komme ind i billedet der med det her, De samler.

Knud Peter:

Nej ikke på den måde jo andet end..

Benny:

Nej, men det er jo alligevel samme levefod, samme levevis, de har haft.

Knud Peter:

Ja. Ja. Det er jo trods alt fra den tid.

Frk. Kandborg:

Ja. Jo. Men jeg ved da ikke andet om Knud Slesvig, de havde det jo så godt.

Benny:

Havde de så sådan noget som majfest. Eller Sct. Hansfest eller sådan nogle høstgilder, fastelavnsfester eller sådan noget.

Frk. Kandborg:

Nej. Ja, høstgilder det holdt de jo inde i byen.

Benny:

Jamen hvad var det for en fest Thomas Poulsen snakkede om?

Knud Peter:

Ja, han snakkede jo noget om, at de sådan holdt forskellige fester sådan rundt ved, ved de forskellige sådan.

Frk. Kandborg:

Ja, der er det, jeg kan huske, at at de unge mennesker.. vi havde en stor stue derovre. Og der dansede de ovre, kan jeg huske.

Knud Peter:

Ja. Ja. Men det har jo nok også været sådan.. måske julegilde eller..

Frk. Kandborg:

Ja, det kan godt være. Og så har mor jo lavet kaffe til dem.

Knud Peter:

Ja.

Benny:

Hvor fik de så musik fra når de dansede?

Frk. Kandborg:

Der har altid været nogen, der har kunnet spille på harmonika.

Knud Peter:

Ja. Jaja, det var ikke sådan med stor orkester og alt det, nej.

Frk. Kandborg:

Nej.

Knud Peter:

Nej, det har været med en harmonika og..

Frk. Kandborg:

Og så har de jo, så har de jo selv betalt for det de unge mennesker, så har mor jo lavet kaffe til dem, de er kommet med brødet, og det har hun jo nok så tjent en lille skilling ved.

Knud Peter:

Ja. Jaja.

Benny:

Kan De huske hvordan Knud Slesvig og Kirsten så ud?

Fru Kandborg:

Ja, jeg kan godt huske Kirsten, hun var sådan en lille svær en med .. med rundt ansigt og sådan. Pæn dame. Pæn kone.

Benny:

Jeg tænker det er noget med..

Frk. Kandborg:

Og Knud Slesvig lignede sig selv der på det billede der, hvor De kan se der. Ham kan jeg kende.

Knud Peter:

Ja.

Frk. Kandborg:

Det sidder sådan i min barndomserindring. Og Knud kan jeg jo kende, jeg kan jo kende søskenden.

Knud Peter:

Ja. Ja.

Frk. Kandborg:

Men ellers ved jeg ikke, så blev vi jo skilt, da vi så rejste til Fruering.

Knud Peter:

Ja. Men var det ikke omkring ved De var en halv snes, 10-11 år dengang, da De rejste herfra?

Frk. Kandborg:

Jo, jeg har sikkert været en 10-11-12 år.

Knud Peter:

Men det er godt nok ikke let og sådan huske tilbage.

Frk. Kandborg:

Nej. Det er ikke.

Knud Peter:

Det er ikke.

Frk. Kandborg:

det.. jeg kan slet ikke mindes når de billeder de er taget der, som De nu har vist mig.

Knud Peter:

Nej.

Frk. Kandborg:

Det kan jeg ikke mindes. Men.. og jeg tror jo ikke, at min mor hun kom herud mere, da vi først var flyttet til Frueringe. Jeg ved ikke når Knud Slesvig og Kirsten de døde.

Knud Peter:

Nej. Jamen de døde lige først i 1900. 19..

Benny:

Et.

Knud Peter:

Et og 1905.

Ida Hansen:

I har da set gravstenen deroppe, har I ikke?

Knud Peter:

Ja vi har.

Ida Hansen:

Ja, det mente jeg nok.

Knud Peter:

Vi har så.

Frk. Kandborg:

Jamen er det ikke sløjfet?

Ida Hansen:

Jo, men gravstenen den ligger deroppe, for graveren han viste nemlig os den engang vi var deroppe.

Knud Peter:

Ja.

Ida Hansen:

Hvad var det, der var sådan noget særpræget ved den.

Benny:

Der var sådan nogle svineører eller sådan noget.

Knud Peter:

Ja der sidder sådan et par ører ud, det ene er slået af.
Nej, men Frøken Kandborg det er heller ikke så meget det, at.. vi skal jo ikke presse Dem sådan for at.. at kunne huske noget herfra, men hvis De ville kunne fortælle noget om Deres egen barndom sådan der, for det er jo alligevel, det er jo trods alt fra den tid, og som.. som De nu har haft det, har de andre der jo også nogenlunde haft det ligesådan.

Frk. Kandborg:

Ja, vi løb jo sammen og legede som børn. Det er det eneste, som jeg kan huske.

Knud Peter:

Nu kan jeg jo..

Frk. Kandborg:

Det var ikke så mange børn her.

Benny:

Der var også noget med, de havde fælles avis.

Frk. Kandborg?

Hvad for noget?

Benny:

Fælles avis.

Frk. Kandborg:

Fælles avis. Det ved jeg ikke, om vi havde.

Benny:

Var det ikke noget med..

Knud Peter:

Jo. Det synes jeg.

Benny:

Det synes jeg, frøken Kandborg fortalte sidste efterår.

Frk. Kandborg:

Nej, vi havde avis sammen med nogen, der hed Madsens. De boede inde i nærheden af brugsforeningen. Nej, jeg ved ikke af, vi har skiftet avis. Det kan jeg set ikke huske. Far han var radikal. Han var med til at stifte det radikale folkeblad.

Benny:

Nå.

Frk. Kandborg:

Og det tænker jeg, Knud Slesvig har været også, for de var jo meget politisk interesserede. Og hvad jeg kan huske fra vores barndom, det er kun det, at vi har leget sammen. Og jeg ved ikke engang om vi har gået i søndagsskole sammen. Vi gik jo op til Hvolbæk, til Kresten Persens gård. De havde to døtre. Der kom jeg jo op og lærte at sy. Korsstingsbroderi for eksempel. Og der var.. det var jo da pastor Lund var i Fruering, og fru Lund hun holdt søndagsskole. Da mødtes vi deroppe på den her gård. Og da ved jeg ikke, om der var nogen af Knud Slesvigs børn med dengang. Men vi var der da i hvert fald. Og de tog jo sådan af mig, fordi jeg.. jeg var jo eneste pige, jeg skulle lære sådan og strikke og sy korssting og.. så kom jeg derop på den gård. Der rendte jeg selv op.

Benny:

Jamen man gik vel ellers ikke i strikkede trøjer dengang, gjorde man?

Frk. Kandborg:

Neej, det gjorde vi vist ikke. Mor hun strikkede selv alle de strømper mine brødre de.. og det har Kirsten nok også gjort her. De har været flittige med deres hænder. Så Kirsten og mor, de har nok strikket alt hvad drengene de skulle have. Men her var jo flest piger, og der var flest drenge hos os.

Knud Peter:

Ja, vi skulle jo nå op på kirkegården.

Frk. Kandborg:

Ja. Jeg ved ikke, jeg synes ikke, jeg kan fortælle noget som har noget sådan særligt.. herfra. Udover det, at vi har kendt hinanden som børn, men blev skilt, da vi rejste til Fruering.

Knud Peter:

Ja.

Frk. Kandborg:

Og hvor vores fædre har arbejdet sammen igennem de mange år. I tørvemoser og .. hvor de kunne tjene bedst.

Benny:

Jamen var mødrene så ikke med ude i tørvemoserne?

Frk. Kandborg:

Jojojojo.

Benny:

Og børnene?

Frk. Kandborg:

Ja. Børnene gik jo rundt og legede. Jeg ved da, vi kunne godt stable tørv op, når de lå og var tørre. Så stablede vi dem da op.

Knud Peter:

Jaja.

Frk. Kandborg:

Det kender vi jo ikke nu.

Knud Peter:

Nej. Det er der ingen, der kender nu.

Frk. Kandborg:

Og så stakkede vi dem, sådan noget kunne børnene godt lave. I tørvestakker (?). Så skulle de stå der og tørre, så skulle bønderne jo hente dem hjem.

Ida Hansen:

Ja, det har vi andre nu også prøvet. Første år vi var gift (??) der var (?) med til at lave tørv.

Benny:

Nå.

Knud Peter:

Ja, men se nu er det jo også ligesom at der under krigen der, da var det jo også så meget med det, vi kunne jo ikke skaffe brændsel nok, og så måtte vi jo ud og..

Frk. Kandborg:

Ja, det var under krigen.

Knud Peter:

Ja. Så da blev det jo sådan frisket lidt op igen, ja. Det gjorde det.

Frk. Kandborg:

Men dengang, de æltede jo selv tørvene og rev tørvestykker. Så æltede de selv hvordan det skal være. Og så kørte de dem op i trillebøre og blive hældt i en form. Så stod de i den form, så blev formen løftet op, og der lå så tørvene. Så skulle de jo stables op på kant ..

Knud Peter:

Ja, når det var blevet tørre til det.

Frk. Kandborg:

Ja, sådan på kant, for at blive tørre. Når de så havde stået på kant, så skulle de jo op i..

Knud Peter:

I små stakke.

Frk. Kandborg:

Ja. Når de så var tørre i stakken, så blev de kørt hjem. Og vi fik femtusinde tørv hvert år. Det kunne vi klare os med.

Benny:

Ja, men de fyrede vel også kun op i én stue. Og så i komfuret i køkkenet.

Frk. Kandborg:

Det har de nok ikke gjort.

Knud Peter:

Nej, det kan du tro da, de fyrede ikke sådan op flere steder.

Frk. Kandborg:

Nej. Vi har ligget i et koldt sovekammer..

Benny:

Ja.

Frk. Kandborg:

Og det, der er sket hos os, det er jo sket her på samme måde. Det var jo akkurat på samme måde vi sådan levede i vores barneår. Legede, gik i skole, kom hjem og legede igen og læste lektier. Og gik i skole til Thøgersen.

Knud Peter:

Ja.

Benny:

Skrev på tavle.

Frk. Kandborg:

Hvadbehager?

Benny:

Skrev på tavle.

Knud Peter:

Ja, i skolen.

Frk. Kandborg:

Og skrev på tavle ja.

Knud Peter:

I skolen, ja..

Benny:

Havde stænkflaske med?

Frk. Kandborg:

Ja. haha. Jo. Og med grifle og sådan noget. Ja.

Ida Hansen:

Har der været sådan noget, der hed stænkflasker?

Benny:

Ja, sådan nogle små flasker med vand til at stænke på tavlen, når den skulle gøres ren.

Frk. Kandborg:

Ja.

Ida Hansen:

Mens jeg gik i skole, vi havde en svamp, der blev blødt, den gik så på omgang.

Frk. Kandborg:

Jeg kan snart ikke forstå Sørensen, at det her, det kan flettes ind i det ...

Knud Peter:

Nej ikke altsammen, det kan det heller ikke frøken Kandborg, men noget af det kan jo, hvis De nu fortalte sådan nogen træk herfra, som vi kunne flette ind i, jo. Men der skal nok også være noget af det her, vi kan bruge. Der er jo da, der er jo da både et og andet sådan ..

Frk. Kandborg:

Jeg synes bare her, De ved at her har de boet.

Knud Peter:

Ja.

Frk. Kandborg:

Og her har de haft deres barndom og deres ungdom. Og her er de gået fra og blevet gift. Og her har så Deres bedsteforældre, det har været bedsteforældre?

Knud Peter:

Det var mine bedsteforældre, ja.

Frk. Kandborg:

Knud og Kirsten. Her har de ligget eller siddet og.. i deres ældre dage, og haft det hyggeligt, og børnene har været skikket dem ..

Knud Peter:

Og de har haft både deres glæder og sorger her.

Frk. Kandborg:

De har haft deres glæder og sorger her..

Knud Peter:

Ja. For de havde mange sorger.

Frk. Kandborg:

Det havde de muligt.

Knud Peter:

Ja. Det havde de.

Benny:

Vi fik at vide nede i Sønderjylland, at Knud Slesvig var kommet derned og besøgte sin bror på den her gård, som De så billede af. Og han kommer ind og siger, om de ikke kunne give en vandringsmand husly. Og så siger manden, altså hans bror, nja, det plejede de nu ellers ikke sådan og gøre med sådan nogle vildfremmede mennesker. Og så siger Knud Slesvig, ja men da har vi da ellers kendt hinanden engang. Og så fortalte han så, det var hans bror.

Frk. Kandborg:

Nej da.

Benny:

Så han har altså været dernede og besøgt dem.

Knud Peter:

Han har rejst.. Han er altså rejst her, da der er gået en hel del år. Han flytter herop til Hvolbæk i '67, 1867, og da han så har boet her ja, hvad skal man gætte på måske tyve år eller sådan, han er måske sådan omkring halvfemserne, i halvfemserne, da rejser han så herfra og til Haderslev til hans barndomsegn, og da er det så det forekommer, det her med han kommer ind til hans bror, til hans barndomshjem faktisk, og broderen kan ikke kende ham og siger, ja vi plejer ellers ikke sådan at huse fremmede, men jeg synes, du ser mig lidt bekendt ud? Ja vi har også kendt hinanden engang, siger Knud Slesvig så, for jeg er din bror. Ja, det er jo sjov nok. Men ..

Ida Hansen:

Vidste han så, broderen boede der?

Benny:

Jaja. Knud Slesvig vidste godt, hvem der boede i gården.

Knud Peter:

Jaja. Det var jo .. Jaja. For det var jo hans barndomshjem, faktisk.

Frk. Kandborg:

Så blev jo han og boede der så. Og hvad så?

Knud Peter:

Nej, han var jo altså.. det var jo bare en tur. Han var dernede.

Frk. Kandborg:

Ja.

Benny:

Jaja, men så ville de jo da godt tage imod ham og, og..

Knud Peter:

ja. Jaja. Så.. Jaja. Så.. så er det klart, så fik han jo husly og.. men hvordan så mere, det.. det ved vi så ikke noget om. Men vi ved også, at.. Dengang Knud Slesvig flyttede hertil i 1867, da havde han en bror her i forvejen, der hed Mads. Og der var skrædder. Og der er nemlig også Thomas Poulsen, han har også fortalt noget om et hus herhenne, og for øvrigt så ejer han det vist nu. Det hus.

T. Hansen:

Jaja. Det er en skrædder.

Knud Peter:

Er der en skrædder nu?

T. Hansen:

Nej der er ikke nu da, men der har da været.

Knud Peter:

Der har været? Ja, der kan du se. Og det er nemlig fordi det er ..

Benny:

Sandsynligvis det hus, som Knud Slesvigs bror boede i. Mads.

T. Hansen:

Nå.

Benny:

Og han blev gift med Rasmine. Og så døde Mads, og så bliver Rasmine gift med Jokum Knudsen.

Knud Peter:

Og det er jo også sjov nok, når man sådan kommer så til at samle det hele sammen ikke, for så kan du jo så se.. Sigurds far, ikke, han var skrædder. Han har sandsynligvis måske været skræddersvend, måske har han lært herhenne i..

Benny:

Ja, oppe ved Mads.

Knud Peter:

Ved ham Mads Andersen hed han jo altså.

Frk. Kandborg:

Og der er jo noget, som Thomas Poulsen bedre kan huske end mig for eksempel.

Knud Peter:

Ja. Men det er...

Frk. Kandborg:

Fordi at han er det ældre.

Knud Peter:

Se, dengang at vi var henne ved Thomas Poulsen, da talte han jo sådan et helt bånd ind der jo. Men se, da vidste vi ikke så meget, som vi gør i dag. Og derfor kan det godt være, at vi måske..

Benny:

Ja, nu alt det her med Mads, det vidste vi ikke dengang.

Knud Peter:

Ja. Nej, det vidste.. det anede vi ingenting om. Vi vidste ikke, at der var en bror.

Benny:

Og Aneken blev jo også gift med en skrædder.

Knud peter:

Ja.

Frk. Kandborg:

Men Thomas Poulsen han er ene søn, og han har en søster, der hedder Anna.

Knud Peter:

Nej. Det gjorde .. Thomas Poulsen?

Frk. Kandborg:

Ja.

Ida Hansen:

Ja, og hun bor også inde i Hvolbæk

Frk. Kandborg:

Ja, den ene bor i et hus, den anden bor i et andet hus.

Ida Hansen:

Jamen så den skrædder, som vi har kendt herhenne, skulle han så være af den familie også?

T. Hansen:

Den mester han hedder Jakob Hansen.

Knud Peter:

Nej. Nej, for det er jo alligevel.. det er alligevel et godt stykke tilbage.

Ida Hansen:

Ja, men har også været død jo i mange år, for Thomas Poulsen købte jo det hus derovre, som der havde boet en skrædder i. Og det er mange år siden.

Knud Peter:

Ja. Og derfor.. derfor er det også, det kan godt være vi bliver nødt til at skulle hen til Thomas Poulsen en gang mere, fordi da kan han nemlig fortælle os en hel del der om det. Det hus der og skrædderværksted og det der. Og det..

Benny:

Ja. Men det kan jo også godt være det er så ham Jakob Hansen Skrædderen. Og ikke Mads.

Knud Peter:

Ja, det er muligt. For det er flettet ind i hinanden, det hele der. Det er så flettet ind i hinanden der. Nu med ham Mads, der flyttede ..

T. Hansen:

Ham der (?), der var så (?), han var jo da..

Ida Hansen:

Ja, det var jo da en gammel mand i den tid vi kan huske.

T. Hansen:

..han var jo da nok 80 år inden han kom herhenne fra.

Knud Peter:

Jaja. Ja.

Hansen:

Men han havde .. han havde ikke været gift.

Frk. Kandborg:

Ja, Thomas Poulsen han er altså .. han kan være 87 eller 88 år. Han har jo alligevel de år. Og jeg har været på Møn, og jeg har været ...

Knud Peter:

Det er det, at De, det meste af Deres tid, frøken Kandborg, der har De jo rejst herfra. Og da er det jo ligesom at det bliver sat meget på afstand, al det med barndom og det.

Benny:

Ja, men på den anden side kommer frøken Kandborg fra samme miljø, som Knud Slesvig. Det gør Thomas Poulsen ikke, han er jo gårdmand, gårdmandssøn, og hører til en hel anden ..

Frk. Kandborg:

Ja.

Knud Peter:

Ja. Jaja. Det var jo lidt andet, for det var alligevel sådan, at de her, ja det ved jeg ikke med Kandborg, det ved jeg ikke hvor meget han har, men jeg ved i hvert tilfælde, det fortalte Thomas Poulsen, at Knud Slesvig havde .. jo men han for øvrigt sagde han også, at Søren Kandborg, han viste os gården, jamen Søren Kandborg havde nemlig været i den gård, som Thomas Poulsen havde hans far.

Benny:

Ja. Der var han daglejer.

Knud Peter:

Der var han daglejer, ja, og sådan når der var noget, høst og sådan noget, der var de med. Og der viser han os jo så nabogården og siger, ja det kunne han altså ikke huske, men sandsynligvis så har det været den der, der har ham Knud Slesvig så været på. Men det er jo ikke let for ..

Frk. Kandborg:

Nej. Men Thomas Poulsen hørte jo til den ungdom, som alligevel gik sammen og fandt og ville have et sted, hvor de kunne samle sig. Det har de altså gjort en enkelt gang eller hvor mange gange, de har været ude hos os. Det ved jeg. Og det ved Thomas Poulsen. Han har sikkert været af de unge, der har været med der.

Knud Peter:

Jaja. Jamen det fortalte han også godt nok, at de havde været ude og det der. Han fortalte også at de ..

Frk. Kandborg:

Og der var, der var en ældre dame derinde i Hvolbæk, som var så god ved min mor. Og hun kom i den gård, jeg tror det hed Søren Rasmussens gård. Er det ikke noget, der hedder sådan?

Ida Hansen:

Jojo. Det var den nederste gård derinde.

Frk. Kandborg:

Det er den nederste gård. Ja, og der boede .. Hun boede i det hus, hvor nu Anne Poulsen bor. Anne Poulsen har købt det hus som Kirsten Marie hed hun, har haft, hun var sådan en dejlig .. det var sådan en dejlig gammel dame. Der kom mor så meget, hun var så god ved mor, tror jeg nok, såvidt jeg nu kan huske fra vores børnehistorie. De hentede jo deres mælk inde i byen, vi havde jo ikke sådan (?) dengang. Vi købte jo sødmælk på gårdene og..

Benny:

Havde de så heller ingen gris selv, de slagtede til jul?

Frk. Kandborg:

Jo. De slagtede altid en gris til jul.

Benny:

Og lavede selv blodpølse og medisterpølse og ..

Frk. Kandborg:

Jaja. Uha. ja. Men det er jo mine barndomserindringer, Det er jo ikke ..

Knud Peter:

Ja, det er ikke dem her. Nej.

Frk. Kandborg:

Det kommer jo ikke .. men de har jo haft samme kår. De har været under samme kår.

Benny:

Ja.

Knud Peter:

Men det ved jeg ikke, om det, om man kan tænke sig at de ..(?). Det brændehus, der er herude, er det nyt, eller er det.. har det været her dengang også?

?:

Ja.

Hansen:

Jeg ved det ikke.

Knud Peter:

Nej. Det er jo ikke til at sige.

Det er muligt, det ikke har været det, for se .. se det fag, det gik igennem der..

Hansen:

Det har været brændehus.

Ida Hansen:

Det har jo nærmest været som brændehus.

Knud Peter:

Ja, det har været brændehus. Jamen de kan da godt træffe at have en gris til at gå der. (???).

Frk. Kandborg:

Hvad for noget?

Ida Hansen:

Der, han siger, om det udhus der ligger derude, det har været der dengang, det siger jeg, det er muligt det ikke har været der, for det ene fag her hele vejen igennem, det var jo nærmest et brændehus.

Frk. Kandborg:

Nej, det kender jeg i hvert fald ikke.

Knud Peter:

Nej, men nu fortæller du jo også det her med at han har, Knud Slesvig, selv har hugget sten til her..

Benny:

Ja, og han sad inde i det rum og flettede sivsko.

Knud Peter:

Ja. Og du siger, han lavede mursten heroppe i ..

T. Hansen:

Jaja. Det har han gjort.

Frk. Kandborg:

(Har talt i baggrunden et stykke tid) .. Og den forside der, den har min far sat op. Det var sådan en gammel overbyg(?) og skæv og sådan (???) ..rødstens..(??) Jeg kan huske vi som børn ..(?).

T. Hansen:

(Oveni frøken Kandborg) Det var da naboen her, det sagde han, og han har jo bygget (??). Jeg kan huske han som (???).

Knud Peter:

(Til Thorvald Hansen) Ja.

Ida Hansen:

(Til frøken Kandborg) Jaja.

Frk. Kandborg:

Og det blev sådan forandret lidt.

Knud Peter:

Nej, men det..

Ida Hansen:

(?)..hun har kommet derhenne, hun har flyttet indgangen (??)..

T. Hansen:

Jamen hvis hun vil gerne se det, så blev der ikke (?).. køre hen og se det.

Ida Hansen:

.. Ja, kør hen og se det.

T. Hansen:

(I munden på Ida Hansen) (?)..

Ida Hansen:

Hun har flyttet, så døren den sidder herhenne nu.

Frk. Kandborg:

Nå, gør den det?

Ida Hansen:

Ja, og så er det, der er sat et stort vindue i her, men det har nu været den forrige ejer, der har gjort det.

Knud Peter:

Ja, for det må jo altså alligevel.. men det må jo alligevel være lidt mærkeligt sådan for en ældre dame...(?)..

T. Hansen:

Ja, det må det da være. ..(?)..

Ida Hansen:

Der var i hvert fald en gang ind her, og den gang, den har hun taget med til stuen. ..(?)..

Knud Peter:

For vi kan jo se med vi andre her (?)..

Frk. Kandborg:

Vi havde sådan en dejlig have.

Knud Peter:

Men nu er det jo også fordi vi er kommet til at rykke i det.

Ida Hansen:

Ja. Det har hun altså ikke, for hun er ikke havemand.

Knud Peter:

Og det er det, jo mere vi.. jo mere vi graver op i det, jo.. ja, jo værre bliver det..